Til forsiden (DMU)
 
In English  
 
Nyt Viden Om_DMU Kontakt_os Søg
Til forsiden (DMU)
DANVEG - en database over DANske VEGetationstyper
Plantesamfund, beskrivelse

 
Elymus junceiformis-klit 
Strand-kvik-klit 
Plantesamfund nr 1 af 130 [ forrige | næste ] 

Generel beskrivelse
Dette ofte ensartede samfund er domineret af geofytter. Strand-kvik dominerer vegetationen, men også marehalm kan være meget hyppig, hvor sandet indeholder organisk materiale. Strand-kvik udvikler dels underjordiske skråt eller vertikalt rettede skud og rhizomer, der gennemvokser sandoverfladen og derved holder trit med og bidrager til klittens højdevækst, dels horisontale rhizomer, der betinger en vegetativ spredning af planten og dermed af klitten (Warming 1891). Arten kan tåle en sandpålejring i kortere perioder på op til 60 cm/år, men begrænser sig over længere perioder til max 30 cm/år (Adsersen et al. 1983).
Strandarve kan være hyppig hvor sandpålejringen ikke er for stor f.eks. på stenede strande og hvor der er et stort indhold af organisk stof i sandet. Til tider kan kryb-hvene starte dannelsen af en forklit, men strand-kvik tager hurtigt over (Pedersen 1982). Filtet hestehov kan dække bunden i samfund i det østlige Danmark (Olsson 1974; Pott 1995; Hansen 1956, Bornholm). Pga. den store sandpålejring er ingen laver eller mosser til stede i dette samfund (Böcher 1941b).

Økologi
Dette samfund forekommer på grænsen mellem geo- og epilittoral (lige over højvandslinien). Det træffes oftest på sandstrande, evt. med gammelt tangopskyl og strandvolde, hvor det danner forklitter på op til 1-2 m højde (Adsersen et al. 1983). Det træffes langs kyster med og uden kalk i sandet og oversvømmes lejlighedsvis med havvand (forklitter). På nogle steder eksisterer forklitterne kun om sommeren, idet de oversvømmes og forsvinder under vinterstormene (Pedersen 1982). Bag små forklitter kan der træffes strand-annelgræs samfund. På smalle strande kan Strand-kvik være den eneste klittype der findes (Heykena 1965). Strand-kvik er afhængig af en vis tilførsel af organisk materiale og næringsstoffer fra havvandet. I rhizosfæren omkring strand-kvik er der påvist høj tæthed af bakterier, der kan være N-fikserende (Adsersen et al. 1983).

Succession
Strand-kvik samfundet kan udvikle sig fra et strand-sennep samfund. Dette successionsforløb foregår meget glidende, ofte med en strandarve-rig overgang og tilskrives af nogle et selvstændigt samfund.
Efterhånden som forklitten vokser afløses strand-kvik af sand-hjælme, der er mere konkurrencedygtig ved kraftig sandtilførsel, men mindre tolerant overfor salt og vand (Heykena 1965). Hertil kommer at sand-hjælme danner højere og mere tætte skud, der overvintrer (Warming 1909). Der er således en glidende overgang mellem strand-kvik samfundet og sand-hjælme samfundet.

Udbredelse
Strand-kvik samfundet er almindelig i klitter i hele landet.

Reference til plantesamfund
Adsersen et al. (1983), Böcher (1941b), Hansen (1956), Heykena (1965), Pedersen (1974), Pedersen (1982), Raunkiær (1914), Runge (1983), Warming (1891 og 1909).
 
DMU
Afd. for Vildtbiologi
og Biodiversitet
Grenåvej 14
DK-8410 Rønde
Tlf: 89201700
Fax: 89201515
 Seneste ændring: 24.07.12© 2002-2012 DMU VIBI     Vedligeholdes af: Bettina NygaardTil toppen