Om DANVEG
|
| Baggrund |
DANVEG er resultatet af et tre-årigt forskningsprojekt "Indikatorer for naturkvalitet - Landskabsmodeller i terrestriske økosystemer" i Afdeling for Landskabsøkologi, Danmarks Miljøundersøgelser.
Projektet er financieret af Miljø- og Energiministeriet.
|
| Afgrænsning |
Databasen præsenterer 130 danske plantesamfund i naturlige og seminaturlige naturtyper: skov, klit, højmoser, enge og kær, strandenge, overdrev og hede.
Plantesamfundene er klassificeret og udpeget på grundlag af eksisterende data og det kan derfor ikke udelukkes at dele af den floristiske variation indenfor de naturlige og seminaturlige naturtyper ikke er med i analyserne. Dette gælder bla. kratvegetation , strandvegetation, overgangsformer mellem naturtyper samt en række mere særegne og sjældne samfund som f.eks. taks-bøgeskov, navrskov og egeskov på klitter.
For en række naturtypers vedkommende er der geografiske skævheder i baggrundsmaterialet. Typisk er data indsamlet i egne hvor naturtypen er almindelig og typisk. De behandlede naturtyper spænder dog over hovedparten af den variation i levevilkår (nedbør, jordbundstyper m.v.) som er repræsenteret i Danmark.
Omdriftsarealer, småbiotoper og arealer med nyetableret natur i forbindelse med braklægning og skovrejsning har ikke været omfattet af projektet.
|
| Baggrundsmateriale |
Databasen bygger på data fra publiserede og upubliserede undersøgelser af naturtyperne klit, hede, overdrev, enge og kær, højmoser, strandenge og skove. Alle relevante artslister med angivelse af dækningsgrad eller frekvens er skrevet ind i en floristisk database, der indeholder mere end 9000 prøvefelter. For skov, fersk eng, overdrev og strandeng er analyserne suppleret med nye indsamlinger af data (Mark 1997a, 1997b og upubl., Ejrnæs & Bruun in press).
Behandlingen af de indtastede artslister bygger i de fleste tilfælde udelukkende på karplante-sammensætningen. I behandlingen af klit- og hedevegetationen er laver og mosser inkluderet. For de oligotrofe kær er Sphagnum-arterne inddraget i analyserne.
|
| Nomenklatur |
For karplanterne følger navngivningen Den Store Nordiske Flora (Mossberg et al. 1994) og Dansk Feltflora (Hansen 1988). Bladmosser er navngivet efter Corley et al. (1981), levermosser efter Grolle (1983) og laver efter Santesson (1984).
|
| Dataanalyse |
Indledningsvis er de relevante vegetationsdata for hver naturtype klassificeret vha TWINSPAN (Hill 1979). De floristiske gradienter i materialet er analyseret vha ordination og fortolket i forhold til vigtige økologiske parametre med henblik på en beskrivelse af de vigtigste plantefordelende faktorer for de enkelte naturtyper (Økland 1990). Artsnøglen er konstrueret ved statistisk modellering udført i programmet S-Plus (Statistical Sciences 1998).
|
| Danske plantesamfund |
På baggrund af klassifikationen og den eksisterende viden om naturtypernes floristiske variation er der defineret 130 plantesamfund. Et plantesamfund er her defineret som vegetationsenheder knyttet til bestemte økologiske kår, med en ensartet fysiognomi og en begrænset variation i den floristiske sammensætning.
Plantesamfundenes tolerancer mht jordbundstype, hydrologi, salinitet og næring, successionens retning og hastighed, den geografiske udbredelse samt status og trusler er beskrevet så detaljeret som den eksisterende viden rækker. Beskrivelserne er efterfølgende skrevet ind i DANVEG-databasen.
|
| Den økologiske nøgle (under udvikling) |
Databasens økologiske nøgle bygger på databaseforespørgsler, der på en hurtig og effektiv måde sorterer i de oplysninger, der ligger i plantesamfundenes karakteristik. Denne funktion gør det muligt at forudsige de mest sandsynlige plantesamfund på en konkret lokalitet, hvor man kender de økologiske kår eller mere generelt under bestemte økologiske kår.
|
| Artsnøglen (under udvikling) |
Databasens artsnøgle består af en række statistiske modeller, der beregner den floristiske lighed mellem en ny artsliste og de artsdata, der ligger til grund for klassifikationen af plantesamfundene. Hensigten er at man skal kunne bestemme plantesamfunds-typen af en ny dataindsamling på en nem og hurtig måde.
|
